Om bryghuset

Gistrup Bryghus er et mikrobryggeri i den mikroskopiske ende. Faktisk så lille at der udelukkende er tale om produktion til eget forbrug, da der brygges ca. 25 liter pr. bryg og max. brygges to bryg på en dag. Det tillader flere eksperimenter end på mit tidligere 55-liters anlæg, der dog står "standby" i garagen.

Hvorfor så oprette en hjemmeside til et bryghus, der knapt nok eksisterer?
Og hvornår eksisterer et bryghus? Er det først når man kan producere flere hundrede liter øl i timen?

Bryghus eller ej. Stort eller småt. Hjemmeside skulle der til!

Bryghuset holder til i et af kælderrummene på privatadressen, og det fungerer ganske fint. Ikke et tilfældigt kælderrum, men i vores BRYGGERS hvor der - som navnet antyder - naturligvis skal brygges.

For de mere grej-fikserede vil jeg på opfordring opremse nogle af de øl-ting jeg anvender:

• Det hele startede på et ombygget 55-liters feltkøkken fra 2. verdenskrig. Opvarmes med gas. Stativet er klatsvejset på bedste fuskermaner ud af diverse genbrugs-stålprofiler. En ny "bund-si" blev det også til, og her måtte en flink bager træde til.
• Jeg har brygget sammen med en gut, der også hedder Peter, og vi brugte 2 x gruekedler og en 70-liters stålgryde. Vi bryggede en overgang hver 3. uge - af hensyn til vores leverkapacitet droslede vi hurtigt ned.
• I 2014 gik jeg over på et sæt bestående af 3 x 27-liters el-gryder for at kunne eksperimentere lidt mere.
• I efteråret 2017 købte jeg et lille kompakt "fuldautomatisk" brygsystem ved navn Grainfather som jeg er rigtig glad for. Opskrifter kan overføres til controlleren direkte fra mit foretrukne opskriftsprogram BeerSmith og brygningen overvåges fra mobilen.
• Jeg bruger el og/eller fjernvarme til opvarmning af vand til processen.
• Specialmalte som f.eks. røgmalt købes enten fra bryg til bryg eller også i mindre mængder - f.eks. 5 kg poser for at bevare friskheden.
• Basismalt køber jeg typisk uvalset i hele sække, så der kan brygges, når jeg har lyst til det.
• Humle og gær er også altid på lager af samme årsag.
• På gadgethylden står der bl.a. pH-meter, refraktometer, Erlenmeyerflaske/kolbe, magnetomrører, mikroskop, hemocytometer (tællekammer), TILT hydrometer, "Omvendt osmose anlæg" (vandbehandling) m.m.
  Slanger, fittings, pipetter, kemi o.s.v. er der også i rå mængder.
• Gæringen foregår i separat rum med termostatstyret rumtemperatur.
  OK - det er faktisk på badeværelsesgulvet, men det andet lød lidt bedre. Når jeg brygger undergærede øl, der skal gære køligt, sker det enten når DMI siger at temperaturen i skuret passer, eller også fidnes der plads i et ombygget køleskab.
• Øllet tappes for det meste på 19-liters stålfustager, og er så klar til fadølsanlægget.
• Mit første fadølsanlæg - som jeg af pladshensyn har solgt - var en ombygget kummefryser med plads til 6 fustager, og i låget var der 5 haner og dermed mulighed for at servere 5 slags øl på terrassen. Fryseren var blot tilføjet en digital kølerumstermostat, og med det setup kunne jeg også fjerne fustagerne og bruge fryseren til at gære øl ved bestemte temperaturer - f.eks. pilsnere.
• Et lille handy Lindr Pygmy 20 fadølsanlæg er der også blevet plads til. Faktisk kender jeg ikke ret mange mænd, der ikke har et fadølsanlæg ;-)
  (Linket er godt nok til en lidt nyere model, men dog næsten identisk med.)
• Når jeg er i mangel på fustager og skal have tappet en ny øl, ja så kommer bl.a. naboer gerne forbi for at hjælpe med at få tømt slatter i fustagerne. De er ikke ansat på nogen måde, men arbejder på forunderlig vis gerne gratis :-)